Har mødt Julemanden…

Er hjemme igen efter en hyggelig jul tilbragt i Bogense City og Downtown Kassemose. Det har været både dejligt og frustrerende lige med lidt fri. Frustrerende fordi jeg jo bliver ved med at tælle ned til en noget nært forstående stor begivenhed – og jeg synes, der er fantastisk få dage tilbage i forhold til mængden af viden i mit hoved! Dejligt fordi det jo var ret godt lige at være sammen med forældrene, søster og co. Og Julemanden… Jep, han kom lige forbi den anden dag, og hvor blev nevøerne da bare overraskede. Desværre synes jeg, det er lidt trist, der åbenbart er restriktioner på Julemandens gaveuddeling – det er som om, man ikke får gaver af Julemanden, når man er over 26 år! Det ville jeg da godt lige have vidst på forhånd, for så kunne det være, jeg havde været bedre til at skjule min skuffelse. Blev lige nødt til at gå lidt for mig selv et øjeblik, men så var jeg også klar til at være glad på nevøernes vegne. Jeg synes da ellers, jeg har været ok sød i år?
Aftenen blev brugt på utrolig meget mad; lidt dans efter maden; lidt sang til dansen; kommentarer fra Noah som “moster, hvorfor har du nattøj på?” (så kan jeg lære det!) og samling af værktøjsbænk. Det sædvanlige sådan en tilfældig fredag aften…

I går stod den på formiddagsgåtur med hunden (inkl leg i snedriver), og senere kom søster og co forbi til den årlige julefrokost med de sædvanlige seks. Og på billedet kan man så se, hvordan vi klæder os, når vi skal til julefrokost. Det er jo med at være godt forberedt – man ved aldrig, hvad der kan ske, når snapsen kommer på bordet… Måske jeg lige skulle forklare? Noah fik brandmands-udstyr af Julemanden, så han rendte rundt med hjelm, handsker og en rundsav (man ved aldrig, hvornår man lige kan få brug for sådan en). Far/morfar sad meget pænt og så på det hele aftenen og i går formiddag med, men så kunne han vist ikke klare det mere! Han ville ikke være udenfor mere – han hentede sit eget udstyr, så han også kunne rende rundt med hjelm og handsker…

Vi tog lige et smut forbi Bogenses “kælkebakke” efter maden, da vi trængte til lidt luft. Det var ret skægt. Mikkel-hund blev spændt for Noahs kælk, og så gik det ellers forholdsvis stærkt! Hvem der bare var 25 år yngre, så man også kunne få sådan en tur (øhh øv, hvor er jeg gammel, når jeg kan sige sådan noget!). Jeg måtte nøjes med “standard-kælk-plus/minus-nevø”. Oskar stod for opvisningen af kælke-muligheder – inkl hans store nummer, den nye opfindelse: løb med kælk over hovedet ned ad bakken. Det er en disciplin, der åbner helt nye muligheder for Vinter OL 2014. Jeg fik sne af svoger, fordi jeg prøvede at trille Oskar ned ad bakken – men helt ærligt, kan man da næsten gøre andet, når ens nevø ligger henslængt på toppen af en bakke?